Blog verdenen er ganske ny for mig, og jeg har opdaget at man skal pinge for at få læsere. Noget som Lisa måtte fortælle mig :-(
Så jeg har nu brugt 1 time på at finde ud af hvordan man gør uden nogen tiltro at det er lykkedes. Men hvis det er så har du lige læst dette indlæg og jeg vil sige velkommen til min blog.
torsdag den 17. april 2008
At vide eller ikke at vide...
I mandags havde vi vores uge 20 scanning. Godt nok er det nærmest uge 22 såvidt jeg ved med danske mål, men det var den tid vi kunne få. Selve scanningen tog helt utrolig lang tid. Vores barn er tilsyneladende så doven at den ikke gad at røre sig, så "scanningsdamen" måtte hele tiden ryste Lisas mave som en bingopose for at se om den ville bevæge sig, så hun kunne se det hun skulle. Da det ikke virkede skulle Lisa rulle 360 grader et par gange og til sidst blev hun nærmest vendt på hovedet. På et tidspunkt sagde hun, uden nogen synderlig entusiasme, at "det ser ud som om det bliver en pige". Barnet bevægede sig stadig ikke og Lisa blev bedt om at gå en tur på gangen i 10 minutter. Da vi kom tilbage spurgte hun om vi ville vide barnets køn?! "Øhh ja," sagde vi, "men du har lige fortalt os det er en pige!". Det kunne hun ikke huske så vi bad hende om at kigge igen men nu var navlestrengen i vejen så man kunne ikke se det. Vi spurgte hende hvor stor sandsynlighed der var for at det første hun havde sagt var sandt, og hun svarede 50/50!! Det er rart med information man kan bruge til noget, men vi vælger alligevel at tro det er en pige.
søndag den 13. april 2008
Klargøring til et nyt eventyr
15 dage inden jeg sidder på et fly fra Heathrow Airport. Min destination er Seychellerne i det indiske ocean. Hvorfor?
Indimellem opstår der muligheder i ens liv man bare må tage. Da jeg var nyuddannet tandlæge troede jeg aldrig det ville tage mig på særlig mange spændende eventyr i verden. Bortset fra EU
er vi ofte strengt regulerede med hensyn til hvor vi kan arbejde, men selv i EU skal man kunne sproget næsten perfekt i det land man vil arbejde i, hvis man da vil have en nogenlunde chance for succes. Et liv i England eller måske Sverige hvor min kæreste er fra, var det mest eksotiske jeg kunne forestille mig.
Så da chancen for et job på Seychellerne bød sig var jeg ikke sen til at søge jobbet, men jeg skulle igennem en del prøvelser inden jeg fik det tilbudt.
Min kæreste Lisa, http://www.lisasbetraktelser.blogspot.com/, var støttende fra dag 1 på trods af at hun er gravid i 5 måned. Det lille faktum fik vi dog hurtigt overbevist os om ikke ville blive et større problem. Så må vi jo se om det kommer til at holde stik. Vi har dog besluttet os for at Lisa først kommer ned til mig efter barnet er født i august, da vi ikke er helt sikre på standarden af det lokale sygehus.
Jeg har aldrig været på Seychellerne ud over en virtuel tur på internettet, jeg ved ikke hvilken standard den lejlighed jeg skal bo i har, ved ikke om klinikken jeg skal arbejde på er forfærdelig eller om jeg kommer til at hade varmen og luftfugtigheden. Men lige nu bekymrer det mig ikke. Jeg ser bare frem imod at starte et nyt eventyr der uden tvivl vil bringe ufattelige oplevelser men sikkert også masser af frustrationer og afsavn.
15 dage tilbage....

Abonner på:
Opslag (Atom)