Massiv opdatering

Ja så er det blevet tid til at omdatere på hvad der er sket den sidste halvanden måned. Den 21 Juni fik jeg en sms om at Lisa var kørt på fødegangen. Kl 01.15 samme aften var det lykkedes mig at købe en flybillet til Frankfurt via Dubai. Da jeg mellemlandede i Dubai var der en sms hvor der stod at jeg var blevet far til en lille pige på 1410g og 40 cm. Jeg kom til Stockholm kl 18 samme dag og tog direkte til hospitalet. Både Lisa og vores lille pige havde under omstændighederne godt og selv om Lisa have fået 1.5L blodtransfusion så var hun utrolig frisk og gik rundt på gangen da jeg kom. Efter et hurtigt bad gik vi ned for at se vores barn som lå et par etager længere nede på intensivafdelingen. Hun var i respirator og havde en iltmaske på hvis hendes lungerne skulle begynde at svigte. Men hun havde det godt. Hun var så utrolig lille og så meget skrøbelig ud som hun lå der. Men det var stadigvæk et fantastisk syn. 24 timer tidligere havde jeg siddet på en bar på Seychellerne og set fodbold og nu var jeg pludselig på den anden side af jorden og var blevet far. Hun blev jo født 10 uger for tidligt så jeg tror ikke jeg havde forberedt mig helt på det mentalt at nu skulle jeg være far. Jeg havde selvfølgelig haft 6 måneder til at forberede mig, men tror først det er i sidste trimester man begynder at omstille sig. Lisa var jo dårligt nok begyndt at vokse inden barnet var der.
To dage efter fødslen blev vi flyttet til et andet sygehus hvor vi kom på en familiegang. Det betød vi kunne bo på samme gang som Julie. Vi fik eget bad og toilet og der var fælleskøkken. Det var utroligt gode faciliteter og alle var så flinke. Efter et par uger fik vi endda lov at få Julie ind på vores værelse og bo. Desværre lukkede afdelingen pga sommerferie så den sidste uge jeg var der kom Julie på endnu en fællesafdeling men vi blev på værelset.
Julie var i respirator mindre end en uge og iltapparatet blev fjernet efter 3 dage. Hun fik ingen infektioner og hendes puls og vejrtrækning var stabil hele tiden.
Jeg forlod Sverige fire uger efter jeg kom og det var virkelig hårdt at sige farvel og rejse tilbage til Seychellerne, velvidende at der ville gå lang tid før jeg ville se Lisa og min datter igen.
Lige nu er planerne at de begge kommer herned i begyndelsen af oktober hvis alt går som planlagt.
Lisa og Julie er nu hjemme i Lisas lejlighed igen efter seks uger på hospitalet.

Mad

Jeg snakkede lige med minsøster og hun spurgte hvad jeg egentlig spiser hernede, så nu får i lige en gennemgang af hvordan jeg holder denne velsmurte "muskelmaskine" kørende :-)
Egentlig bør jeg starte med hvad man drikker, for den lokale øl, SeyBrew, er det eneste som Seychellerne aldrig er løbet tør for. Derudover er det sodavand, juice eller vand. Man kan drikke vandet fra vandhanen, men man skal være sikker på at vandhanen er tilsluttet vandnettet og ikke vandtanken som sidder ovenpå husene. De vandhaner i min lejlighed der er tilsluttet vandtanken har gult vand, så det har man ikke rigtig lyst til at drikke.
Til morgenmad plejer jeg at spise Bran Flakes med papaya stykker istedet for sukker og med langtidsholdbar mælk. I weekenden spiser jeg som regel bacon og æg med enten fransk landbrød eller rugbrød. Jeg var overrasket over at finde rugbrød hernede, og endda et rigtig godt et af slagsen. Man kan købe lokal the og kaffe både i en instant og en filter version. Seychellerne er især berømte for Citronelle the som smager af..... citron. Det kan også bruges hvis man har feber og især til små børn.
Det lokale køkken består af Kreol mad som primært er fisk og karry.
Til frokost får jeg en af pigerne til at hente take away som oftest består af en karry ret med enten fisk, kylling, svinekød eller oksekød. Derudover er der ris, en salat som hernede består af revet umoden papaya eller golden apple, og så endnu en ret af noget grillet kød eller noget karry variant.
En specialitet hernede er saltet svine- eller oksekød, men jeg vil godt advare mod svinekødet. Det er utrolig salt, og det består mest af fedtklumper og hud med lange sorte hår. Det er ret uappetitligt at se på og smager ikke vildt godt. Jeg er også blevet udsat for hajkød hvilket heller ikke smager godt og er fuld af kviksølv. Kyllingekråser er en anden specialitet som jeg har sagt pas til en enkelt gang, men ellers spiser jeg hvad pigerne kommer med. I tirsdags var det S's fødselsdag og pigerne på klinikken lavede salat, kartoffelsalat med æg, indisk fladbrød og grillet kylling. Til dessert fik vi is og portvin så jeg var mere klar til en middagslur end til at fortsætte med at arbejdet. Idag havde de lavet mangosalat som er består af revet umoden mango med løg, eddike, olie, chili og kopiøse mængder sukker.
Til aftensmad laver jeg nogle gange karry, men for det meste laver jeg lidt europæisk inspireret mad. Jeg har blandt andet lavet svinemørbrad med rødvindsovs, kogte kartofler og salat. Spaghetti bolognaise er også en klassiker som går godt med et glas 13.5% god rødvin fra en 1-liters flaske.
På markedet kan man købe salat, frugt og grønt såsom gulerødder, bønner, auberginer og tomater der dog er ret dyre. Friske krydderier er begrænset til mynte timian og rosmarin. Derudover karryblandiinger i diverse afskygninger.
Jeg har også lavet en del fisk, og i sidste uge lavede jeg stegt makrel med salat, ris og avokado. Makrellen fik jeg en af pigerne på klinikken til at rengøre da jeg lod som om jeg ikke vidste hvordan man gjorde :-) Fra mine dage som lystfisker ved Gjern Å så ved jeg selvfølgelig godt hvordan man rengør en fisk, men det blive det jo ikke mindre ulækkert af. Og til mit forsvar skal det også lige siges at jeg havde patienter bagefter og ville ikke lugte af fisk....
Jeg har også lavet karang bøffer, som er en hvid fisk der smager meget som kylling. Tunsteak hajeg også prøvet, men dem de fisker hernede er ikke den bedste kvalitet til bøffer. Så den skal gennemsteges. Iøvrigt er det Seychellerne der leverer dåsetun til flere større supermarkeder i England såsom Waitrose og Marks and Spencer.
Jeg forsøgte på et tidspunkt af lavede fiske karry med bouillon fisk o resultatet blev at hele min lejlighed lugtede forfærdeligt, maden blev smidt ud og jeg lavede en omelet istedet.
Om aftenen får jeg gerne nogle kager, is eller chokolade. Man skulle jo nødig svinde ind til ingenting.

Fodbold 2

I tirsdags lykkedes det mig endelig at få spillet lidt fodbold. C sendte en sms og spurgte om jeg ville spille klokken 17. Det ville jer gerne så jeg kørte ned til stadion. Han var selvfølgelig 15 minutter forsinket og da han kom kunne han konstatere at det ikke var her de andre spillede. SÅ vi kørte ind til en græsbane i byen hvor han fandt holdet. Det viste sig at være noget rimelig uorganiseret noget hvor alle spillede der hvor de havde lyst til, og målene var desuden kun 70 cm brede og høje. Og vi spillede med målmand.... Så jeg kunne hurtig regne ud at der ikke ville blive mange mål.
Efter at have spillet i en halv time kom det første mål og det var undertegnede der lavede en afgørende aflevering. Ja ja der er jo ikke nogen til at rose mig hernede så må jo selv gøre det ;-)
Efter endnu 10 minutter kom vores andet mål efter samme opskrift og kort derefter fik jeg krampe i venstre lår. Det var selvfølgelig ikke noget jeg viste de andre, så jeg indtog bare en mere "stationær" rolle og ventede på at solen gik ned.
Lige da vi var færdige ringede min mobil og det var E der ville sige at de også spillede fodbold den aften. Så efter alle mine forgæves forsøg på at komme til at spille fik jeg pludselig to tilbud på samme dag. Det er lidt symptomatisk for det hele hernede. Ting sker ikke lige på det tidspunkt man vil det, men det skal nok ske...

Fodbold

Denne uge har været præget af fodbold. Jeg har forsøgt at finde et fodboldhold så jeg kan holde mig lidt i form, men det har ikke været helt så ligetil.
En af mine patienter C kender en masse indenfor fodboldverdenen hernede så han ville ordne det for mig. Først skulle jeg skaffe et par fodboldstøvler og vi havde aftalt at han skulle komme med et eksemplar mandag i løbet af dagen. Da klokken blev 16 ringede jeg og spurgte hvor han var og han sagde at han ville ringe tilbage lidt senere når han havde dem, så jeg kunne komme og hente dem. Han ringede aldrig tilbage. Tirsdag forsøgte jeg at ringe til ham igen men denne gang intet svar. Onsdag lykkedes det mig endelig at få fat på ham, og han skulle checke om de havde min størrelse støvler hos fodboldforbundet (hvilket ville være billigere da de støvler kommer med FIFA tilskud i røven). De havde selvfølgelig ikke min størrelse så vi tog ned i en butik der sælger sportsudstyr. Her fandt jeg et par Adidas støvler til 700 rupees hvilket er omkring 450 danske kroner. C sagde at han kendte til et hold der spillede hyggefodbold hver mandag og onsdag aften så han ville introducere mig senere på dagen. Jeg kom ned til astro turf banen klokken 18.30 som aftalt, men der var ikke noget spor af noget hyggefodboldhold eller C. Omkring et kvarter senere dukkede C op men fodboldholdet kom aldrig. Så der stod jeg med nye fodboldstøvler men ikke noget hold. Jeg har sidenhen fundet ud at at der normalt er et hold der spiller onsdag aften men fordi det var helligdag dagen efter spillede de ikke i denne uge! Nu må vi se hvad der sker i næste uge...
Lørdag formiddag skulle jeg arbejde, hvis man da kan kalde en formiddag med kun en patient at arbejde....
Om eftermiddagen havde jeg besluttet mig for at se landskampen mellem Seychellerne og Tunesien der blev spillet på stadion i byen. I Afrika er de allerede igang med VM kvalifikation så der er en del på spil, men da Seychellerne vist aldrig har vundet en betydningsfuld kamp, så kan spændingen måles på et meget lille sted. Jeg tog derned sammen med E og hans søn, kone og hendes søster.
Stadion ligger lidt sydfor hovedstaden Victoria i et stort sportscomplex hvor man kan dyrke volleyball, tennis, badminton, basketball, gocart, fodbold og svømning. Og det koster tilsyneladende ikke noget så det er egentlig ret godt. Faciliteterne er lidt nedslidte men det virker som om det fungerer.
Billetterne til landskampen kostede 35 rupees eller ca 25 kroner.... Og det var de dyreste jeg kunne få, hvilket betød vi havde et sæde i skyggen og men nem adgang til kiosken der kun solgte cola og banan chips. I et land der tidligere er løbet tør for næsten alt bortset fra øl, er det da bemærkelsesværdigt at man ikke kan købe en øl til en fodboldkamp. Seychellerne spillede i røde dragter med lidt hvide striber så det var lidt som at se Danmark. Og ligesom Danmark tabte de også så det var heller ikke noget nyt. 2-0 blev resultatet i Tunesiens favør, men jeg synes nu Seychellerne klarede det meget godt alt taget i betragtning. Det skulle ikke undre mig om de kunne spille lige op med Danmark på en rigtig god dag, men det siger vel heller ikke så meget (kan I ane en smule bitterhed i min stemme, over at jeg er blevet tvunget til at heppe på Sverige i dette års EM?).
Da kampen var slut tog jeg ned på Level 3 og så de to første EM kampe. Jeg besluttede mig for at holde med dem i rødt når nu jeg er dansk, så det blev til Schweitz og Portugal. Som bekendt tabte Schweitz til Tjekkiet og Portugal vandt over Tyrkiet.
Idag skal jeg sikkert til stranden men vejret er ikke super godt.

Kundeservice

Så er der gået endnu en uge, eller lidt mere siden jeg sidst opdaterede bloggen. I sidste weekend var jeg med de andre udlændinge på en bar der hedder Level 3 og derefter på en klub der hedder Tequila Boom. Og det var samme scenarie i fredags bortset fra vi var på Wharf Hotel og spise inden. Så de sidste to lørdage er gået med tømmermænd hvilket ikke er super sjovt her i varmen. Især ikke når jeg er nået igennem alle de dvder jeg medbragte.
Level 3 er den eneste bar på Mahe så der er ikke så meget at diskutere når man skal finde et sted at mødes. Men så er man til gengæld sikker på at møde nogen man kender så det er da hyggeligt. Og så viser de alle EM kampene på storskærm så jeg tror jeg kommer til at tilbringe lidt tid dernede. Der findes også en biograf og et pizzaria lige ved siden af, så man kan egentlig få en god aften uden at bevæge sig ret langt.
Apropos pizza så fik jeg en pizza sammen med A idag på Berjaya Beau Vallon Beach Hotel. Maden var ikke specielt god og kundeservice hernede er en by i Rusland. Det er faktisk nogen gange helt komisk at se hvor lidt de gør for deres kunder. Det tager en evighed for dem at komme med et menu kort, det tager dem endnu en evighed at tage imod bestillingen og en endnu længere evighed før maden ankommer. Hvis man får øjenkontakt med en tjener så kigger de bare på en som om man er luft. Man kan sidde og vifte med en tom ølflaske og tjeneren vader bare forbi. Det er også grunden til at mange af de eksklusive hoteller og større virksomheder importerer arbejdskraft fra andre lande såsom Mauritius, Madagasker og Thailand, fordi arbejdsmoralen er højere. Man skulle egentlig tro det var så simpelt som at sige til sine ansatte at hvis de ikke servicerer kunderne ordentligt så bliver de fyret, men folk er tilsyneladende ligeglade med den trussel, så det ændrer sig ikke. Jeg ved at hvis jeg var turist hernede og betalte tusindvis af kroner hver dag, for det er virkeligheden for de fleste på ferie hernede, så ville jeg forvente at blive behandlet ordentligt.

Cykeltur

Tirsdag efter arbejde besluttede jeg mig for at prøve min nye cykel. Jeg tog både cykelbukser, hjelm og løbetrøje på og jeg så vældig prof ud. Jeg lagde ud i højt tempo og til venstre af den vej jeg bor på som ender blindt oppe på bjerget. Der var vel gået ca 200 meter før jeg ramte stigningen og efter 5 minutter lignede jeg en der var ved at dø. Stigningerne hernede er forfærdelige og svingene kommer så hurtigt efter hinanden at man ikke når at få pusten. Og ikke nok med det, så var der en lille møgunge som syntes det kunne være sjovt at løbe ved siden af mig, eller rettere sagt foran mig. Da jeg nåede op for enden af vejen vendte jeg om og fik mulighed for at teste bremserne, de virkede heldigvis for man får hurtigt fart på og som sagt er der ikke noget autoværn til at stoppe en hvis man ryger ud over kanten. Jeg fortsatte ned gennem byen og tog vejen op mod Beau Vallon. Jeg vidste godt at jeg ikke orkede at køre til Beau Vallon da det kræver man skal forcere et mindre bjergpas, så jeg drejede til venstre mod et område der kaldes Bel Air. Denne tur var også opad bjerget men ikke så langt. Jeg satte i laveste gear og så fortsatte jeg med ca 5 kilometer i timen opad vejen. Da stigningen var overstået stoppede jeg ved siden og nød udsigten og drak en halv liter vand. Mine ben gjorde ondt på grund af mælkesyre og min røv var øm som et blåt mærke. Jeg havde ondt af mig selv, men kunne se frem imod en hurtig nedtur så kunne snart være hjemme igen. Hele turen tog vel en halv time..........

Søndag

I søndags skulle jeg mødes med A og to af hans venner på Anse Soleil. Som jeg tidligere har skrevet er Anse Soleil en rigtig fin strand med god snorkling, men efter af vinden har vendt er det ikke længere tilfældet. Vinden vendte for halvanden uge siden, og det betyder at det nu er vinter...... Man kan godt mærke at det er lidt køligere om aftenen men dagene er nu stadigvæk meget varme (hvilket jeg fik at føle i løbet af ugen hvor jeg begav mig ud på min første cykeltur).
Da jeg kom ned på stranden var bølgerne ret høje og jeg tænkte at det skulle blive sjovt at kaste sig ind i dem.

Problemet er bare at vandet er blevet uklart og fordi bølgerne er så stærke er der ofte små og halvstore sten i bølgerne som man ikke kan se. Det mærkes mest når bølgerne trækker sig tilbage, og pludselig er der noget hårdt der rammer ens ben. Strømmen virker også meget stærk så man skal passe lidt på hvor langt man kommer ud for det er hårdt at svømme tilbage når der er modstrøm. Snorkling er også umuligt nu på den sydvestlige side af øen, så jeg lå mest bare i solen og kiggede lidt på krabberne.

Hehe Lisa, sådan ser de ud og der er mange af dem. De fleste er nu sandfarvede og mindre end den her, men den var så fotogen så jeg blev nødt til at fotografere den.

Men livet var nu stadig ret dejligt der på stranden selvom jeg ikke kunne snorkle. Billedet nedenunder er taget der hvor jeg lå. Båden er en katamaran yacht der lige skulle ind i og vise flaget.

Jeg ved ikke om jeg har fortalt hvordan vejene er hernede så her kommer lige en beskrivelse. Der er mange hårnåle sving og det går ofte opad med en 45 grader hældning hvilket indimellem kan udfordre den lille 1.0 L Toyota motor jeg kører rundt i. Autoværn findes ikke, og for at gøre det hele lidt mere spændende er der det meste af tiden 1 meter dybe drænrender i siden af vejen. Så det gælder om ikke at komme for langt ud i siden, hvilket medfører at de fleste kører efter midterlinjen og ikke altid har travlt med at trække til siden når der komme modkørende. Derudover kører de fleste alkoholkørsel da det er den eneste måde at komme hjem på efter en aften hos vennerne. Sådan er kulturen, og man skulle tro det var livsfarligt men der er forbavsende få uheld. Og som en af fyrene sagde til mig, "bilerne kører jo aldrig særlig stærkt så det er begrænset hvilken skade der kan ske". Der er lidt Wild West over livet hernede.

På vejen til Anse Soleil så jeg dog hvad der kan ske hvis man kommer for langt ud i siden. Det var en skraldebil som var røget ned i drænrenden og de måtte få en kæmpe kran til at komme og løfte den fri. Så vi andre måtte pænt vente på at de blev færdige.

Om aftenen tog jeg ned til Fairyland Hotel igen, hvor der var koncert og buffet. Der var organiseret fire forskellige bands og hovedattraktionen var et rock band som spillede cover numre og egne numre. De var egentlig ok, men jeg tror jeg er lidt gammel for jeg syntes det var alt for højt. Kunne bedre lide det jazz band der spillede inden.

Buffeten var en blanding af alt muligt mad, der var lidt rester af silden, hellefisken og kødbollerne fra dagen før, mango salat, golden apple salat, kød i flødesovs, diverse karry retter med fisk og kylling, lammekølle, red snapper, spareribs, chicken wings, frugt, ost og noget karamel fromage (creme brulee tror jeg) af en art. Det var ikke superlækkert men det var faktisk ok til 175 rupees (divider med 16 og gang med 10 så har i det i danske kroner, jeg regner om til pund hvilket er 16 rupees til 1 pund). Ham der står til højre er S som er en af de andre expats.

Lidt af buffeten. Billedet viser omkring en tredjedel af den.

Red Snaper er den røde fisk. Den hedder også en Bourgoise..... (eller noget i den dur)

Fairyland Hotel lukker desværre i en måned nu for renovation så nu skal man finde et andet sted at hænge

Norges nationaldag

I går var jeg blevet inviteret af den danske konsul, som iøvrigt også er den svenske og finske, til en fejring af den norske nationaldag på et lille hotel på den sydøstlige del af Mahe. Hotellet hedder Fairyland Hotel og er drevet af en svensker. Vi var en lille gruppe af expats (jeg ved ikke hvad den danske ord er for sådan nogen som mig, udlændinge ville vi vel kalde dem.....) og nogle få Seychellois. Hotellet er et rigtig idyllisk lille sted helt nede ved vandkanten lidt nord for Anse Royal. Restaurant delen står på piller i vandet og der er en bar ude på terrassen. Man får fornemmelsen af at det er sådan et sted hvor krofatter står og snakker med gæsterne og alle har det rigtig godt.
Der var stillet op med svenske og norske delikatesser i form af sild, røget hellefisk, røget laks, røget rensdyr, rugbrød og snaps. Det var lidt surrealistisk med en kold snaps i 28 graders varme i troperne.
Til hovedret var der selvfølgelig Kjötbullar, nye kartofler, en løgsovs, stuvet spinat og noget paneret fisk. Det var alt sammen vældigt autentisk. Hver gang der skulle skåles i snaps, fløjtede den ene normand der var, i en fløjte og alle sagde skål. Han forsøgte at bilde folk ind at i Norge bider man altid snapsen over, men jeg mistænker det er fordi det er så dyrt for dem at købe det deropppe.
Det var en utrolig hyggelig eftermiddag, og da det sluttede på hotellet, tog vi hen til en af de andre expats der bor højt oppe på bjerget med en fantastisk udsigt over Anse Royal.
Det var alt i alt en rigtig hyggelig dag i godt selskab og det er rart at møde andre udlændinge.
Idag søndag er der barbecue og rock festival på hotellet og jeg funderer på om jeg skal tage derned. Men jeg er nu lidt træt efter igår må jeg indrømme.

Cykelkøb

Så er der lynhurtigt gået en uge og jeg har ikke fået blogget. Dagene går med arbejde og selv om vi slutter klokken 16 så bliver den hurtigt 17 inden jeg får handlet ind og kommer hjem. Klokken 18.30 bliver det mørkt og det virker som om det har en indflydelse på hvornår jeg bliver træt så går for det meste tidligt i seng. Man skal nok lige vænne sig til varmen.
Ugen er gået med at skaffe en cykel hvilket ikke har været helt ligetil. I tirsdag var jeg nede i en butik der sælger cykler men de havde kun børne bmx cykler og en enkelt junior rytttercykel (hedder de stadig det i Danmark?). Butikken sagde at de måske ville få nogen i næste måned. Det virker at være standard svar hernede, det er næsten som om de ikke ved hvad de har bestilt og fået shippet...
Så jeg måtte sige til G da jeg kom tilbage til klinikken at de ikke havde nogen cyklen, hvorpå hun endnu engang benyttede sig af alle sine kontakter og ringede til øen La Digue og spurgte om de havde en. Jeg kunne købe en helt ny mountain bike af den type som alle kører rundt på derovre da biler ikke er tilladt. Cyklen ville blive sat på båden om aftenen og så kunne jeg hente den torsdag morgen. Torsdag morgen var der selvfølgelig ingen spor af cyklen for de havde ikke haft tid til at få den ned til båden, men fredag morgen var den der. Cyklen var stadig i papkassen så jeg tog den op til klinikken hvor jeg kunne samle den. Den ser fin ud med støddæmper og shimano gear så jeg tror den nok skal være OK. Men igen et godt eksempel på at hvis man ikke kender nogen der kender nogen så kommer man ingen vegne.
Jeg har iøvrigt stadig bilen så har ikke prøvet den endnu..

Anse Soleil 2

Idag var sidste dag jeg har bilen så kørte ned til Anse Soleil, og denne gang lykkedes det mig at finde stranden ! Stranden er svær at finde og man skal ud på en mindre terrængående oplevelse i bilen inden man kommer derned. Parkeringspladsen ligge ikke lige ved siden af stranden så fik ikke kameraet med da jeg ikke vil lade det ligge ved mine ting mens jeg er i vandet. Folk kan være lidt langfingrede hernede.
Det viste sig at Anse Soleil er en rigtig god strand at snorkle ved. Der er ikke ligeså meget koral som ved Port Launay men der er meget klippebund og det bliver hurtigt dybt så det er lidt nemmere at svømme rundt. Jeg tror ikke der er ligeså mange forskellig fisk, men de virker større her fordi det er tættere på åbent hav end bugten ved Port Launay.
Mens jeg lå der og plaskede rundt så hørte jeg lige pludselig nogle andre snorklere snakke dansk. Men som de nordboer vi er så blev det ikke til mere kontakt end de første høfligheder. Vi er nogle underlige nogen i Danmark.
Når man er så langt væk fra familie, venner og kæreste (og ufødt barn), så bliver det ind imellem lidt ensomt. Når jeg ligger der i vandet og kigger på fisk så kan jeg glemme alt det, så tror det er ret terapeutisk. Og det er virkelig fascinerende at der er sådan en smuk verden under vandet som vi ikke kan se.
Ved ikke om man behøver dykkerudstyr hernede, for vandet er så klart at uanset hvor langt man kommer ud så kan man stadigvæk se bunden. Det gode ved Anse soleil er at den virker som om den har det hele, en restaurant, toiletter, sandbund nogle steder, god snorkling og ikke overrendt. Men den er pokkers besværlig at komme ned til.

Fødselsdagsfest

Lørdag tilbragte jeg dagen på strande. Surprise! Det er stort set det eneste man kan hernede. Men inden jeg tog til stranden var lige en tur på Victoria Market.

Jeg var igen taget til Port Launay for at snorkle, men denne gang havde jeg husket solcreme. Min ryg er efterhænden ved at have afstødt det lag hud der blev brændt i sidste uge så jeg var klar til at blive grillet igen. Det var egentlig en dejlig dag hvor jeg bare lå og læste Last King of Scotland og snorklede en gang i timen.

Koralrevet ved port launay er ikke så dybt og når tidevandet trækker sig tilbage skal man være lidt påpasselig med hvor tæt man kommer på revet, for en bølge kan hurtigt kaste en ind i korallerne eller klipperne. Det er ikke farligt men de kan godt rids huden. Det er sket et par gange at jeg er kommet op af vandet og så render blodet ned af benet. Når man ligger på stranden er man omgivet af krapper der laver kanaler i sandet og går og putter sand i munden. De er lidt ubehagelige til at starte med indtil man finder ud af at de er temmelig bange for en. Men de kommer tæt på, så man kan rigtig studere dem.

Krabben er den sandfarvede klump i midten

Krabberne ligger i små huler i sandet

Jeg kørte også lige forbi Grand Anse som er en vældig flot strand men lige i øjeblikket er den farlig på grund af understrøm.

Om aftenen var jeg blevet inviteret til en fødselsdagsfest hos en jeg aldrig har mødt. Det var E som havde organiseret at jeg kunne komme med for at møde lidt nye mennesker. Festen blev holdt på en restaurant der hedder Sur Mer og den lå, som navnet antyder, ved vandet. Eller rettere på stolper på reclaimed land som er det de gør når de ikke har mere alnd at bygge på. Så hælder de en masse san på havbunden indtil det bliver en ø eller halvø. Faktisk er det meste af Victorias nedre areal bygget på reclaimed land.

Folk hernede er meget gæstfrie og der var derfor fri bar hele natten og musik. Det er lidt underligt når man ikke rigtig kender nogen, men jeg prøvede så godt som muligt at snakke med forskellige folk. Aftenen sluttede med at jeg blev kastet i poolen med tøj på, hvilket alle de andre mænd i selskabet også blev på skift. Så går ud fra jeg blev accepteret :-)

Rendez Vous

Fredag middag havde dem fra klinikken inviteret mig på velkomstfrokost på en restaurant der hedder rendez vous som ligger midt i Victoria ved siden af Clock Tower. Restauranten er ejet af en italiener men efter sigende med fransk præg på menuen.


Til forret fik jeg mango salat med røget fisk hvilket smagte rigtig godt. Al salat hernede virker som om det indeholder rå hvid eller rødkål, rå gulerødder og lidt salat skåret i strimler. Portionen var helt enorm og jeg var næsten mæt efter forretten. Til hovedret fik jeg red snapper og kæmperjer med kapers flødesovs og ris. Det var igen en kæmpe ret og jeg skulle kæmpe for at spise det hele. Et øjeblik var jeg lige ved at sige nej til dessert men jeg fik da alligevel presset tre hugler is ned.

Da jeg kom hjem var jeg helt smadret efter al den mad og lagde mig på sengen med en bog, hvilket altid betyder at jeg falder i søvn efter 5 minutter.

Live Show

Så er der blevet tid til endnu en opdatering fra mit liv hernede i solen.
Der er ikke sket så sindssygt meget andet end jeg er kommet igang med at arbejde hvilket stadig går stille og roligt.
Patienterne har jo et vældig liberalt forhold til aftaler og aftalebogen er aldrig intakt fra morgen til aften. Eller rettere til klokken 16 hvor dagen slutter. Vi starter kl 9, har en times frokost kl 12 og slutter kl 16. Det er ikke til at få stress af, og hvis det er svært at booke patienter índ er det kun fordi dagen er så kort. Men på den anden side, de fleste butikker lukker klokken 17 så der er heller ikke meget tid til at ordne det der skal ordnes efter arbejde.
I dag så jeg noget interessant. Mens vi sad og spiste frokost var der to landskildpadder på omkring 40 kilo stykket, der havde gang i det helt store sex orgie. Og det går ikke stille for sig skulle jeg lige hilse og sige. Jeg gik helt tæt på dem og kunne kigge hannen i øjnene. Han så vældig lykkelig ud, ja nærmest menneskelig. Landskildpadder er kønsmodne når de er 22 og de har 1 procent sandsynlighed for at blive gravide hvis de timer det rigtigt. Så kan godt forstå de har gang i den hver dag. Da han var færdig rullede han lige så stille af, hunnen gik videre med en lille våd plet på skjoldet og manden så ud som om han var ved at falde i søvn, Hmmm hvor har jeg hørt det før......
I aften har jeg også smagt frugtflagermus som G har lavet til mig. Det er en delikatesse og det er svært for de lokale at få dem da hotellerne køber alle dem der bliver fanget. Det smager ikke specielt delikat og der er vildt mange ben i, så jeg syntes bare det var lidt for kompliceret at spise. G er god til at give mig ting, jeg har fået papaya, avocado og nogle underlige bananer.

Tøjvask

Her i weekenden skulle jeg forsøge at vaske mit tøj men kunne ikke helt få maskinen til at virke. Så jeg ringede til G og spurgte om hun vidste det men det gjorde hun ikke. Så hun sagde at jeg kunne tage det med ned på klinikken og så kunne det blive vasket der. Jeg kom med en stor pose her til morgen, S vaskede det, hængte det til tørre og strøg det hele! Selv mine underbukser ser ud til at være strøget. Det er næsten som at være derhjemme :-)
Det var iøvrigt første "rigtige" dag på klinikken men det var nu ikke en stressende oplevelse. Seychelloiserne har et meget afslappet forhold til aftaler, og selv om man ringer om morgenen og bekræfter deres aftale så kan de godt finde på bare at blive væk. Men sådan var det nu vist også både i Danmark og England. I denne uge skal jeg måske introduceres til Yacht klubben og noget der hedder Roundtable som vist er lidt a la Rotary bare for unge mennesker. Det handler alt sammen om at skaffe kontakter i et lille samfund.

Intendance

Idag kørte jeg ned på den sydlige del af Mahe. Jeg valgte ikke at ligge på stranden da jeg blev temmelig solbrændt igår. Jeg kørte ned til en strand der hedder Intendance, og den er blevet kæret flere gange som en af de fineste på Seychellerne og vist også i verden. Vandet er ret voldsomt her så man skal vist passe lidt på men jeg så nu flere børn hoppe rundt i vandet. Det er også på denne strand at Banyan Tree Seychelles ligger. Det er et vældig eksklusivt hotel med spa, infinity pool og fin Thai restaurant. De har også helikopter landeplads hvis man synes der er for langt at køre fra lufthavnen. Det tager jo næsten 45 minutter!

Bagefter kørte jeg ned for at se et gammelt nedlagt fængsel, men da jeg kom derned fik jeg at vide at det er privat område. Istedet tog jeg lidt billeder fra Police Bay hvor vandet er meget voldsomt og klipperne gør stranden umulig at bade fra.

Disse tre billeder viser hele Intendance stranden og husene oppe i bjergene til højre er Banyan Tree hytterne. Så nu har i set det så kan i alle sammen spare de 30-40000 kr per uge......

Strand liv 2

Lørdag tog jeg til Port Launaie for at snorkle. Det er klassificeret som Marine Park og er en meget populær strand blandt de lokale. De er også ved at bygge et 5 stjernet hotel og der har været bekymring om at stranden ikke længere vil være tilgængelig for de lokale. Selve stranden er lang hvid, og der er en god sandbund på den midterste del. Blot nogle få meter ude ivandet og væk fra den del hvor der er sandbund begynder korallerne. De står som store undersøiske svampe og dominerer havbunden. Blandt dem er der så mange forskellige slags fisk i alle mulige farver og former. Jeg satte næsten hånden i en blæksprutte som lå camoufleret på en koral, og da den så mig svømmede den hurtigt væk. Jeg blev så fascineret at jeg helt glemte tiden, og da jeg også havde glemt både solcreme og t-shsirt så lignede jeg en krebs da jeg kom hjem.

Korallerne er det mørke under vandet på billedet.

Strand Liv 1

Jeg har selvfølgelig været på stranden en del gange allerede. Så her følger lidt billeder hvad jeg har set indtil nu. Jeg bruger mest tid på at ligge med min snorkel og kigge på fisk men det eneste rigtig gode sted jeg har fundet kræver en bil og en del tid at komme til.

Anse Soleil strand, eller det vil sige, jeg gik til højre men skulle have gået til venstre så fandt denne lille isolerede bugt med en masse smukke fisk og nogle skræmmende krabber.

Endnu en strand.

Vandet er simpelthen så klart, så klart. Idag var jeg på beau Vallon og jeg svømmede nok ud til ca 6-7 meters dybde og det var som at være i en svømmehal. Andre steder er det dog lidt grumset fordi der strømmen kommer sydfra og giver mere urolig vand på vest siden.... Eller omvendt.

Min første aften

Den første aften jeg var her havde G organiseret at en af patienterne tog mig ud på en drink. Vi tog til et sted der hedder eden island som er en kunstig ø hvor de forsøger at sælge alt for dyre lejligheder til dumme rige turiater, og smider en opholdtilladelse i nakken på den som en del af pakken. Det var rigtig hyggeligt og J som patienten hedder var meget flink. Han inviterede mig på champions league fodbold dagen efter hos ham.


Jo bor midt i byen bag en stor grå ståldør og han kører en kæmpe chevrolet pickup truck. Han og hans venner tilhører det bedre borgerskab hernede hvilket deres biler vidner om. Biler er vel som lejligheder i London. De er statussymboler og de taber ikke i værdi. Den eneste ulempe er at man skal helst betale i Euro eller dollars ellers er det svært at importere dem. Så når J's ven kører en splinterny mercedes SLK så ved man der er rigtige penge involveret. Det viser sig han arbejder for en inder som har bestukket sig hele vejen op til præsidenten for at få lov at bygge hoteller, købe øer og lave parkeingskældre og lejlighedskomplekser. Der er nu ikke noget så flatterende som en rigtig socialistisk regering. Men alle er garanteret et hus, lægehjælp, medicin og bistand, og lige inden valget så får de også lov at importer uden at betale told. Så han bliver valgt igen og igen. Ulempen ved alt det her er at vores klinik er den eneste der ikke støtter præsidenten da G's mand var en af de ministre der blev landsforvist ved militærkuppet i 76 og blev sendt i eksil i London. Men hvis man lefler for de rigtige mennesker hernede så kan man få hvad man vil.

Inden jeg tog ned til J var til bazar på Beau Vallon som er den strand der er nærmest. Her fik jeg smagt Red Snapper (billedet) som er vældig populær. Da jeg ikke vidste at J's kæreste havde lavet mad, så måtte jeg spise det igen et par timer senere. Jeg fik også blæksprutte karry og kylling og det smagte alt sammen vildt godt.

Rejsen til Seychellerne

Mandag den 28 april var min afrejsedag. Jeg skulle flyve fra Heathrow over Paris hvor jeg skulle skifte fly. Jeg ville kun have ca 1 time i Charles de Gaulle inden flyet til Seychellerne skulle afgå så det var ikke så slemt. Havde dog tænkt en eneklt gang hvordan de skulle nå at fåp min bagage over i det andet fly, men Air France sagde at det ikke var noget problem. Jeg havde egg glædet mig til at flyve i 9 timer. På Air Frances hjemmeside havde jeg læst at man på flyet fik sin egen lille TV skærm og at de ville vise I Am Legend og andre nye aktion film. Så 9 timer

skulle da nok gå hurtigt. Men da jeg kom til Frankrig indså jeg at det ikke var Air France, men Air Seychelles je skulle flyve med. Air Seychelles er ejet af regeringen, så det svarer vel lidt til Aeroflot i Rusland. Ja og til en vis grad SAS. Der var selvfølgelig ikke nogen lille smart TV skærm ved hvert sæde men derimod nogle gamle 14 tommer skærme oppe under taget med dårlige farver. Til gengæld var flyet kun halvt fyldt så jeg havde en hel række for mig selv, og der var masser af mad og drikke så det gik egentlig ok.

Flyet landede 7.30 den efterfølgende morgen. Jeg kunne gå til Residents køen og undgå at stå i kreaturkøen hvor alle turisterne står :-)

Jeg havde selvfølgelig ikke fået min arbejdstilladelse men havde fået at vide af G, vores practice manager, at jeg bare skulle sige hendes navn og at alt var i orden. Så det gjorde, og blev så bedt om at hente min bagage mens de checkede den historie. I lufthavnen er der kun et bagagebånd. Og det er sikkert meget fint hvis der kun kommer et fly ad gangen. Men denne morgen havde alle tre fly den dag besluttet at ankomme indenfor 30 minutter, så det var et stort kaos. Og ikke nok med det så er der ikke aircondition ved bagagebåndet, kun ved paskontrollen hvor grænsebetjentene sidder. Så kunne jeg ellers stå der og vente. Og vente, og vente, og vente, og....... Indtil der kom en besked over højttaleren "can mister krog (jeg sværger det lød som om de sagde mr cock) please go to the customer service desk". Selvfølgelig var min bagege staig i Paris, hvilket tilsyneladende er noget der sker jævnligt med det fly. Efter 90 minutter i lufthavnen var jeg endelig fri til at træde ud i mit nye land hvor G ventede på mig.

Billedet øverst er ved indflyvningen til lufthavnen.

At pinge...

Blog verdenen er ganske ny for mig, og jeg har opdaget at man skal pinge for at få læsere. Noget som Lisa måtte fortælle mig :-(
Så jeg har nu brugt 1 time på at finde ud af hvordan man gør uden nogen tiltro at det er lykkedes. Men hvis det er så har du lige læst dette indlæg og jeg vil sige velkommen til min blog.

At vide eller ikke at vide...

I mandags havde vi vores uge 20 scanning. Godt nok er det nærmest uge 22 såvidt jeg ved med danske mål, men det var den tid vi kunne få. Selve scanningen tog helt utrolig lang tid. Vores barn er tilsyneladende så doven at den ikke gad at røre sig, så "scanningsdamen" måtte hele tiden ryste Lisas mave som en bingopose for at se om den ville bevæge sig, så hun kunne se det hun skulle. Da det ikke virkede skulle Lisa rulle 360 grader et par gange og til sidst blev hun nærmest vendt på hovedet. På et tidspunkt sagde hun, uden nogen synderlig entusiasme, at "det ser ud som om det bliver en pige". Barnet bevægede sig stadig ikke og Lisa blev bedt om at gå en tur på gangen i 10 minutter. Da vi kom tilbage spurgte hun om vi ville vide barnets køn?! "Øhh ja," sagde vi, "men du har lige fortalt os det er en pige!". Det kunne hun ikke huske så vi bad hende om at kigge igen men nu var navlestrengen i vejen så man kunne ikke se det. Vi spurgte hende hvor stor sandsynlighed der var for at det første hun havde sagt var sandt, og hun svarede 50/50!! Det er rart med information man kan bruge til noget, men vi vælger alligevel at tro det er en pige.

Klargøring til et nyt eventyr

15 dage inden jeg sidder på et fly fra Heathrow Airport. Min destination er Seychellerne i det indiske ocean. Hvorfor?

Indimellem opstår der muligheder i ens liv man bare må tage. Da jeg var nyuddannet tandlæge troede jeg aldrig det ville tage mig på særlig mange spændende eventyr i verden. Bortset fra EU
er vi ofte strengt regulerede med hensyn til hvor vi kan arbejde, men selv i EU skal man kunne sproget næsten perfekt i det land man vil arbejde i, hvis man da vil have en nogenlunde chance for succes. Et liv i England eller måske Sverige hvor min kæreste er fra, var det mest eksotiske jeg kunne forestille mig.

Så da chancen for et job på Seychellerne bød sig var jeg ikke sen til at søge jobbet, men jeg skulle igennem en del prøvelser inden jeg fik det tilbudt.

Min kæreste Lisa, http://www.lisasbetraktelser.blogspot.com/, var støttende fra dag 1 på trods af at hun er gravid i 5 måned. Det lille faktum fik vi dog hurtigt overbevist os om ikke ville blive et større problem. Så må vi jo se om det kommer til at holde stik. Vi har dog besluttet os for at Lisa først kommer ned til mig efter barnet er født i august, da vi ikke er helt sikre på standarden af det lokale sygehus.

Jeg har aldrig været på Seychellerne ud over en virtuel tur på internettet, jeg ved ikke hvilken standard den lejlighed jeg skal bo i har, ved ikke om klinikken jeg skal arbejde på er forfærdelig eller om jeg kommer til at hade varmen og luftfugtigheden. Men lige nu bekymrer det mig ikke. Jeg ser bare frem imod at starte et nyt eventyr der uden tvivl vil bringe ufattelige oplevelser men sikkert også masser af frustrationer og afsavn.

15 dage tilbage....