Idag kørte jeg ned på den sydlige del af Mahe. Jeg valgte ikke at ligge på stranden da jeg blev temmelig solbrændt igår. Jeg kørte ned til en strand der hedder Intendance, og den er blevet kæret flere gange som en af de fineste på Seychellerne og vist også i verden. Vandet er ret voldsomt her så man skal vist passe lidt på men jeg så nu flere børn hoppe rundt i vandet. Det er også på denne strand at Banyan Tree Seychelles ligger. Det er et vældig eksklusivt hotel med spa, infinity pool og fin Thai restaurant. De har også helikopter landeplads hvis man synes der er for langt at køre fra lufthavnen. Det tager jo næsten 45 minutter!
Bagefter kørte jeg ned for at se et gammelt nedlagt fængsel, men da jeg kom derned fik jeg at vide at det er privat område. Istedet tog jeg lidt billeder fra Police Bay hvor vandet er meget voldsomt og klipperne gør stranden umulig at bade fra.
Disse tre billeder viser hele Intendance stranden og husene oppe i bjergene til højre er Banyan Tree hytterne. Så nu har i set det så kan i alle sammen spare de 30-40000 kr per uge......
Ingen kommentarer:
Send en kommentar