Rejsen til Seychellerne

Mandag den 28 april var min afrejsedag. Jeg skulle flyve fra Heathrow over Paris hvor jeg skulle skifte fly. Jeg ville kun have ca 1 time i Charles de Gaulle inden flyet til Seychellerne skulle afgå så det var ikke så slemt. Havde dog tænkt en eneklt gang hvordan de skulle nå at fåp min bagage over i det andet fly, men Air France sagde at det ikke var noget problem. Jeg havde egg glædet mig til at flyve i 9 timer. På Air Frances hjemmeside havde jeg læst at man på flyet fik sin egen lille TV skærm og at de ville vise I Am Legend og andre nye aktion film. Så 9 timer

skulle da nok gå hurtigt. Men da jeg kom til Frankrig indså jeg at det ikke var Air France, men Air Seychelles je skulle flyve med. Air Seychelles er ejet af regeringen, så det svarer vel lidt til Aeroflot i Rusland. Ja og til en vis grad SAS. Der var selvfølgelig ikke nogen lille smart TV skærm ved hvert sæde men derimod nogle gamle 14 tommer skærme oppe under taget med dårlige farver. Til gengæld var flyet kun halvt fyldt så jeg havde en hel række for mig selv, og der var masser af mad og drikke så det gik egentlig ok.

Flyet landede 7.30 den efterfølgende morgen. Jeg kunne gå til Residents køen og undgå at stå i kreaturkøen hvor alle turisterne står :-)

Jeg havde selvfølgelig ikke fået min arbejdstilladelse men havde fået at vide af G, vores practice manager, at jeg bare skulle sige hendes navn og at alt var i orden. Så det gjorde, og blev så bedt om at hente min bagage mens de checkede den historie. I lufthavnen er der kun et bagagebånd. Og det er sikkert meget fint hvis der kun kommer et fly ad gangen. Men denne morgen havde alle tre fly den dag besluttet at ankomme indenfor 30 minutter, så det var et stort kaos. Og ikke nok med det så er der ikke aircondition ved bagagebåndet, kun ved paskontrollen hvor grænsebetjentene sidder. Så kunne jeg ellers stå der og vente. Og vente, og vente, og vente, og....... Indtil der kom en besked over højttaleren "can mister krog (jeg sværger det lød som om de sagde mr cock) please go to the customer service desk". Selvfølgelig var min bagege staig i Paris, hvilket tilsyneladende er noget der sker jævnligt med det fly. Efter 90 minutter i lufthavnen var jeg endelig fri til at træde ud i mit nye land hvor G ventede på mig.

Billedet øverst er ved indflyvningen til lufthavnen.